Augo ude af træningskamp

Midtbanespilleren måtte opgive søndagens træning

Thomas Augustinussen forlader søndagens AaB-træning i selskab med fysioterapeut Morten Skjoldager. Foto Michael Koch

Thomas Augustinussen forlader søndagens AaB-træning i selskab med fysioterapeut Morten Skjoldager. Foto Michael Koch

ALVOR:Thomas Augustinussen havde håbet at kunne deltage i mandagens træningskamp mod Helsingborg, efter det blot blev til få minutter i kampen mod Elfsborg som indskifter.

Men hans mindre muskelspænding i højre baglår bliver ved med at give problemer, og han forlod søndagens træning efter få minutter.

Dermed kommer han ikke med i mandagens testkamp, og det begynder at se vanskeligt ud at få ham helt fit til Superligastarten 1. marts.

- Det er ikke noget, der bekymrer mig som sådan, siger cheftræner Kent Nielsen.

- Der kommer mange kampe i foråret, og hvis det er det, der skal til for at få Augo helt fit i forhold til resten af foråret, så er det det, vi gør. Der er andre spillere, der kan tage over, hvis han ikke er i stand til at spille, siger cheftræneren.

Ved formiddagens træning så det ud til, at AaB mod Helsingborg stiller i nærmest samme opstilling som mod Elfsborg. Nicolaj Thomsen afløste Matthias Wichmann på den cnetrale midtbane, men beslutningen er ikke endeligt truffet endnu.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.