Augo udgik af træning
Thomas Augutinussen er på listen over tvivlsomme spillere til AaB's træningskamp tirsdag eftermiddag i Portugal.

Thomas Augustinussen ser ud til at være kommet sig over et hold i ryggen. Foto: Michael Koch.
Den tidligere anfører var kun med i starten af mandagens formiddagstræning. Under en opvarmningsøvelse var han uheldig og fik hold i ryggen. Efter at have været under kort behandling af fysioterapeuten forlod Thomas Augustinussen træningsbanen. Derfor er han nu tvivlsom til tirsdagens træningskamp mod Portimonense. Her var Augo udset til en plads i midterforsvaret da både Kenneth Emil Petersen og Lasse Nielsen bliver sparet til kampen. Der var yderligere en forskrækkelse til cheftræner Kent Nielsen under formiddagstræningen. Angriberen Jeppe Curth fik et spark over foden under spil på to mål og måtte humpe ud af banen. Curth blev dog klar igen og forventes at være til rådighed tirsdag eftermiddag. Mandagens eftermiddagstræning kommer udelukkede til at være af taktisk karakter for AaB-spillerne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.