Auktion for oplevelser

Auktion på Hune Friskole skal give penge til elevoplevelser

HUNE:For femte gang i træk, vil auktionshammeren komme i aktion på Hune Friskole. De fire foregående år har hensigten med auktionen været at skrabe penge ind til køb og restaurering af skolen. Sidste år købte friskolen bygningerne af kommunen, og der blev sat nye vinduer. Derfor skal pengene fra dette års auktion gå til udflugter og én på opleveren for skolens børn. - Pengene skal styrke skolens sammenhold, de skal ikke bare forsvinde ned i driftskassen. Lærerne får mulighed for at give børnene noget ekstraordinært, forklarer Jan Ole Brandrup, som er en af initiativtagerne bag auktionen. Værdifulde ting Sidste år indbragte auktionen godt 50.000 kroner, og det var med blot 100 effekter under hammeren. Beløbet vidner om, at det ikke er, hvad som helst køberne trasker hjem med. - Vi har været rundt i Pandrups erhvervsliv og spurgt, om de vil give blot en ting, der er noget værd, som de selv ville købe, siger Jan Ole Brandrup. Og det har vist sig at være gode ting. Så hvis der er is i maven, og tegnebogen er i orden, er der mulighed for at få fingrene i fladskærme, VIP-billetter til fodbold og ishockey kampe, direktionsmøbler og meget mere.