Aurion i fremgang

Aurion A/S havde en omsætningsstigning på 24 pct. i regnskabsåret 2007/08 i forhold til det foregående år - hvilket betød et driftsresultat på knap to millioner kroner.

Flere og flere danskere køber økologisk fra Aurion. Arkivfoto: Hans Ravn

Flere og flere danskere køber økologisk fra Aurion. Arkivfoto: Hans Ravn

I samme periode investerede Aurion A/S godt 11 mio. kr. i om- og udbygning af produktionslokalerne med det formål at effektivisere produktionen. Det lykkedes, idet Aurion kun ansatte to medarbejdere ekstra til at håndtere den store stigning i omsætningen - samtidig med at der er satset kraftigt på oprindelige kornsorter som spelt, emmer, enkorn og lignende. Forventningerne til det indeværende regnskabsår er også positive, idet Aurion netop er begyndt at levere produkter til Irma.