Udland

Australien spotter genstande: Kan være vragdele fra fly

De to genstande er blevet set på satellitbilleder, siger Australiens premierminister, Tony Abbott.

To genstande, der muligvis har tilknytning til det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, er blevet set ud for den australske vestkyst.

Det siger Australiens premierminister, Tony Abbott, der har modtaget "ny og troværdig information", rapporterer det australske nyhedsbureau AAP.

- Den australske marinesikkerhedsmyndighed har modtaget information baseret på satellitinformation om genstande, der kan have forbindelse til eftersøgningen, siger Abbott til landets parlament.

- Specialister har analyseret disse satellitbilleder, og to genstande med mulig forbindelse til eftersøgningen er blevet identificeret, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst