EMNER

Automat-reaktioner?

Det er let - men måske også for let - at fortolke udmeldingerne i dagens avis fra en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer som ene og alene udtryk for, at fløjkrigen i det store parti igen er brudt ud i lys lue. Man kan vel ikke ganske udelukke, at de, der nu erklærer sig enige med Frank Jensen i hans kritik af den ny formands strategi, (også) gør det i et velment forsøg på at rette op på en tilsyneladende fodfejl fra en frontfigur uden den helt store parlamentariske erfaring. I mange andre partier er man i stand til at tage en åben dialog om, hvordan tingene er håndteret og bør håndteres i fremtiden. Her sker det ikke sjældent, at en politiker siger noget andet, end man umiddelbart skulle forvente - og ikke mindst når dét sker, flytter tingene sig. Hos Socialdemokraterne er debatkulturen imidlertid en anden. Når man ser, hvem der siger hvad i dagens avis, er svarene temmelig forudsigelige, hvis man hører til dem, der fortolker alt i partiet gennem fløj-briller: De, der forud for afstemningen støttede Frank Jensens kandidatur til formandsposten, støtter hans analyse af de seneste 100 dages forløb. De, der i foråret hellere så Helle Thorning-Schmidt valgt, undsiger den vragede formandskandidats udlægning af tingene. Måske mener de allesammen bare det, de siger. Måske er det så enkelt. Eller måske siger de, der støttede Frank Jensen, som de gør, fordi de af vane støtter ham. Og måske gælder det samme de folketingsmedlemmer, der undsiger ham. Måske siger de, som de gør, ene og alene fordi Helle Thorning-Schmidt er deres "mand". De sidstnævnte får imidlertid behov for at finde en grimasse, der kan passe, hvis den nordjyske amtsformand, Inge Nesgård, får ret i sin vurdering: At Helle Thorning-Schmidt, når hun vender hjem fra sin ferie, måske i virkeligheden viser sig at være enig i Frank Jensens analyse.