EMNER

Automatkomma...

TEGNSÆTNING:Fra tid til anden hævdes det, at højst 50 nulevende danskere er i stand til at sætte absolut korrekte kommaer. Det skal nok passe. Uanset om det gælder reklamer, henvendelser fra myndighederne eller avisartikler – jo da, vi ved det godt – florerer kommafejlene, og det viser først og fremmest noget om, hvor svært det er. Men hvor skulle danskerne også lære at sætte kommaerne korrekt? Lærerne i skolesystemet kan jo heller ikke! Efter ni års kontakt med skolevæsenet gennem mit håbefulde afkom må jeg således konstatere, at jeg endnu ikke har modtaget en skrivelse fra en skole, fra ledelsen eller fra en lærer uden kommafejl. Ikke én eneste. Selvfølgelig har det ikke gjort sagen bedre, at det danske sprog har skøjtet rundt i kommasystemerne. Først var der det grammatiske komma, som kræver en vis grammatisk indsigt. Så kom pausekommaet, hvor der var færre regler, men som til gengæld krævede en vis fornemmelse for rytmen i sproget. Og så kom enhedskommaet, det såkaldt nye komma, som lagde sig ret tæt op ad englændernes måde at sætte kommaer på, og når vi nu er så glade for engelsk ... Men enhedskommaet var bestemt ikke lettere at bruge end det grammatiske, så det slog ikke an, og nu er vi tilbage ved udgangspunktet. Dermed er der officielt kun ét kommasystem i Danmark, og det er det grammatiske, som kun de færreste kan finde ud af. Derfor har mange sprogbrugere, også her på avisen, lært sig nogle tommelfingerregler og forsøger at klare sig med dem, hvilket ikke går særligt godt. Det mest almindelige er en opfattelse af, at der altid skal komma foran "at", "som" og "der". Det skal der ikke! Jævnligt ses sætninger som "Umiddelbart ligner det ikke en god forretning, at drive stripbar i Aalborg", eller "manden blev ansat, som direktør med vide beføjelser". Altså forsynet med noget, der kunne kaldes et automatkomma, som giver irriterende afbræk i sætningerne. Automatkommaet har det også med at dukke op, når man synes, at sætningen er blevet lidt for lang, så det nærmest ikke kan passe, at der ikke skal stå et komma et sted: "For at gennemføre den ambitiøse plan, har arrangørerne allieret sig med en række erhvervssponsorer." Men sådan set er det let nok. Hvis man holder sig til, at der altid skal være et grundled (jeg, toget, huset, vasen, hunden, konen, bordet osv., osv.) og et udsagnsled (venter, kører, står, vælter, knurrer, vasker, vipper osv., osv.) på begge sider af kommaet, kan det ikke gå helt galt. Men for nu at gøre forvirringen total anbefaler Dansk Sprognævn som noget nyt, at man ikke sætter komma foran ledsætninger – dem, der netop ofte, men langtfra altid, begynder med "at", "der" og "som". Dermed er der nu endnu mindre grund til at bruge automatkommaet. Læs mere – meget mere – på www.sproget.dk. Her kan man også lære, at ordet komma stammer fra græsk og betyder "lille pause". Så nu tager vi lige et komma ...