Udland

Avanceret computervirus ældre end antaget

Megen mystik om virussen Flame, der er blevet fundet i Iran og mange computere i Mellemøsten.

Avanceret computervirus ældre end antaget

Den ødelæggende og meget avancerede computervirus Flame, der har hærget lande i Mellemøsten, har stærke forbindelser til Stuxnet - et andet malwareprogram, som menes at være udviklet i USA eller Israel.

Der har i amerikanske medier været flere rapporter om, at efterretningsgrupper i USA og Israel har samarbejdet om at sabotere iranske bestræbelser på at udvikle atomvåben.

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky, som opdagede Flame i sidste måned, siger, at dets undersøgelser viser, at de to programmer til dels har en fælles kode, hvilket tyder på visse forbindelser mellem to separate grupper af programmører.

Kasperskys researcher Alexander Gostev skriver på en blog, at Flame synes at være ældre end Stuxnet, selv om den først blev opdaget i juni 2010. Stuxnet blev dannet i 2009.

Kaspersky, som er en af verdens største producenter af anti-virus software, siger, at Flame-virusset er "omkring 20 gange større end Stuxnet."

Det er blevet fundet i mange computere i Libanon, på Vestbredden og i Ungarn samt i mindre grad i Østrig, Rusland, Hongkong og Rusland.

Stuxnet blev designet til at angribe computer kontrolsystemer fra den tyske industrigigant Siemens.

De fleste Stuxnet infektioner er blevet opdaget i Iran, hvilket har givet næring til spekulationer om, at de er blevet anvendt til at sabotere landets omstridte atomprogram.

/ritzau/AFP