Avis: Politimand blandt anholdte i hashsag

En betjent fra Københavns Politi er ifølge Ekstra Bladet blandt de anholdte i en stor hashsag.

En politimand er blandt de anholdte i en stor hashsag, hvor omkring 80 personer i sidste uge blev sigtet og fængslet. Det erfarer Ekstra Bladet.

Torsdag i sidste uge anholdt politiet i en større aktion rettet mod hashmarkedet en stribe personer. Blandt andet flere personer med tilknytning til rockermiljøet.

Blandt rockerne var den prominente Hells Angels-rocker Michael Brokside, som efter anholdelsen tog sit liv i en celle på Politigårdens Fængsel.

Ekstra Bladet erfarer nu fra flere uafhængige kilder, at en af de anholdte er politibetjent i Københavns Politi.

Hos politiet ønsker man ikke at kommentere sagen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.