Avis: SAS-bestyrelse mødes med banker

Ledelsen for SAS er ifølge svensk avis til møde i Stockholm med selskabets banker - SAS vil ikke bekræfte.

Avis: SAS-bestyrelse mødes med banker

Ledelsen i flyselskabet SAS skulle holde et "krisemøde med banker" søndag aften klokken 20 i Stockholm. Det skriver den svenske avis Dagens Nyheter på sin hjemmeside.

Ifølge Dn.se skal bankerne på mødet have information om de pågående forhandlinger mellem SAS og fagforeningerne.

Tidligere på aftenen forlod SAS-formand Fritz Schur og to andre ledende SAS-folk forhandlingscentret i København for at rejse til Stockholm.

Hos SAS vil den svenske pressechef Elisabeth Manzi ikke bekræfte oplysningerne om, at der skulle være et møde i gang mellem SAS-bestyrelsen og bankerne.

- Det eneste vi har sagt er, at bestyrelsen skal have et møde, som finder sted i aften, siger hun til det svenske nyhedsbureau TT.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.