EMNER

Avisbude i kamp med sneen

Biler, chauffører og bude skal i kamp med snestormen for at få avisen ud.Foto: Michael Koch

Biler, chauffører og bude skal i kamp med snestormen for at få avisen ud.Foto: Michael Koch

NORDJYLLAND:Mens snestormen raser over Nordjylland, og Falck har fået indkaldt Forsvarets pansrede mandskabsvogne for om nødvendigt med bæltekøretøjerne at kunne nå frem til nødstedte, så forbereder NORDJYSKE Mediers distribution og 562 bude sig til en kamp mod vejrets rasen for at bringe avisen ud. Ligesom alle andre vil bude og biler få store problemer med at forcere driver samt sneklædte fortove, veje og gader. - Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få avisen ud. Vi har indkaldt alt ekstra disponibelt mandskab, og trykstarten for avisen er blevet rykket en time, så vores biler kan køre tidligere ud med avisen, og vi dermed har ekstra tid til udbringningen, oplyser vagtleder i distributionen, Jonas Pagel Hansen. Omkring 70 biler skal køre ud med avisen til depoter og bude over hele Nordjylland fra klokken 00.30 og i løbet af natten til onsdag. Derefter skal budene så i bil, på knallert, cykel eller til fods forsøge at få avisen ud til abonnenterne. - Vi kommer helt sikkert til at opleve problemer i form af forsinkelser, og vi kan nogle steder risikere, at vi slet ikke kan få avisen frem, forudså Jonas Pagel Hansen. - Ligesom alle andre vil vi jo få svært ved at komme frem i en snestorm, tilføjede han.