Avischefen uden bakgear

Jørgen Ejbøl, bestyrelsesformand for JP/Politiken, betegnes som den mest betydningsfulde person i den danske avisbranche i de seneste 15 år. I dag fylder han 60 år.

Jørgen Ejbøl blev uddannet journalist fra Aalborg Stiftstidende i 1969.Foto: Scanpix

Jørgen Ejbøl blev uddannet journalist fra Aalborg Stiftstidende i 1969.Foto: Scanpix

Sig navnet "Pansergeneralen" eller blot "Generalen", og mange journalister vil tænke på Jørgen Ejbøl. Han er i dag bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus efter en lang karriere på toppen af den danske bladbranche. Faktisk har Jørgen Ejbøl haft chef- og lederjob i bladbranchen, siden han var 25 år. Måske derfor er det blevet sagt om ham, at han i modsætning til de fleste andre journalister, der havner som redaktører eller avischefer, aldrig selv har haft ambitioner om at skrive aviser - ambitionen har været at lede aviser. Som bevis på hans store magt i dansk presse pryder Jørgen Ejbøls ansigt forsiden af bogen "Aviskrigen" om de seneste 15 års benhårde kamp mellem de danske bladhuse. Forfatteren bag bogen, medieforsker Kim Minke, er da heller ikke i tvivl om Jørgen Ejbøls store betydning i perioden. - Der er ingen tvivl om, at på det økonomiske konkurrenceplan har han været den mest betydningsfulde skikkelse i den danske dagbladsbranche, siger Kim Minke til Ritzau. Han fremhæver både positive og negative sider af Jørgen Ejbøl. Blandt de positive er, at han i 1990'erne som chef for Morgenavisen Jyllands-Posten gennemførte en høj journalistisk standard. Men også at han omkring årtusindskiftet formåede at bevare bladet som fondsejet. Og endelig, at han som leder af Jyllands-Posten op gennem 1990'erne formåede at svække Berlingske-koncernen så meget, at den i dag kun lige akkurat spiller lige op med JP/Politiken. - Blandt de mere negative sider hører, at han efter sigende kan køre underordnede helt ned, hvis de ikke behager ham. De psykologiske omkostninger ved at arbejde under Ejbøl kan være meget store, lyder det fra Kim Minke, der desuden nævner, at Ejbøl - måske fordi han er for egomanisk - ikke formåede at få det maksimale ud af det stærke hold af mellemledere - blandt andre Svend Dam og Ulrik Haagerup - han havde på Jyllands-Posten. Og for at runde tilnavnet "Generalen" så kommer det både fra den hårde facon og hans beundring for den amerikanske general Patton, men måske primært fra hans hang til militærjargon, når han leder. Blandt sprogperlerne fra aviskrigens dage er: "Min tank har intet bakgear"./ritzau/