Hobro

Avisen følger læsekredsen

Læsekredsen ved Hobro Bibliotek blev portrætteret her i NORDJYSKE i juni. Siden har vi fulgt kredsen ved at omtale dens månedlige bogdebat. Efter sommerferien har de boginteresserede snakket om romanen ¿Prinsesserne¿ af Anne Marie Løn og ¿Dostojevskijs sidste rejse¿ af Leif Davidsen. I dag bringer vi læsekredsens mening om Iselin C. Hermanns kærlighedsroman ¿Der hvor månen ligger ned¿. NORDJYSKE vil ind til udgangen af året bringe omtaler af læsekredsens møder. Hvis du har en kommentar til bogdebatten er du velkommen til at skrive til NORDJYSKE Medier, Adelgade 56, 9500 Hobro eller sende en e-mail til mariagerfjord@nordjyske.dk Du må også gerne sende en kortfattet anmeldelse eller anbefaling af en bog, du har læst.