AVV sørger selv for uddannelsen

At arbejde på en genbrugsplads kræver mere end at kunne fylde en container op. Teknisk direktør Torben Nørgaard sørger for optræningen af medarbejderne.

At arbejde på en genbrugsplads kræver mere end at kunne fylde en container op. Teknisk direktør Torben Nørgaard sørger for optræningen af medarbejderne.

Uddannelse er et stort mantra i disse globaliseringstider. Alligevel betyder fine eksamensbeviser ikke meget for AVV, når det gælder de ansatte, som tager sig af affaldet. Ledelsen i Affaldsselskabet Vendsyssel Vest sætter nemlig pris på selv at optræne sine medarbejdere, fortæller teknisk direktør Torben Nørgaard. Interne kurser sørger for, at medarbejderne ved, hvordan de skal håndtere farligt affald - for eksempel hvis der er kemiske stoffer som bly i skrottet. AVV er også miljøcertificeret. Derfor bliver medarbejderne trænet op i, hvordan destruktion af affald kan ske på en miljøforsvarlig måde. Endelig kommer nogle af medarbejderne på kurser i konfliktløsning. Selv om der oftest er smil på læberne hos de borgere, som benytter genbrugspladserne, kan der jo godt være nogle, som af en eller anden grund bliver ophidset. En teaterskuespiller har undervist de ansatte i, hvordan deres kropssprog virker på borgerne. bern