Aziz sendte en ansøgning og fik job

26-årig afghaner kom til Danmark for 16 måneder siden og er allerede i arbejde

Arbejdspladser 2. september 2002 08:00

FJERRITSLEV: At indvandrere og flygtninge kan have svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, kan enhver forvisse sig om gennem den daglige nyhedsformidling i medierne. Her giver fremmede ofte udtryk for deres frustrationer, når de efter stribevis af jobansøgninger må konstatere, at selv om deres kvalifikationer og andre forudsætninger synes opfyldt, ender det med afslag. Heldigvis går det ikke altid sådan, der kan også være solstrålehistorier, og det er 26-årige Aziz Mohammadi et godt eksempel på. Han flygtede for 16 måneder siden fra Afghanistan til Danmark, og bor nu på Tennisvej i Fjerritslev. For to måneder siden fik han ansættelse på Løgstør Rør, hvor han befinder sig rigtig godt, som han udtrykker det. Der er tale om et regulært job uden kommunale støtteordninger, hvor lokale venner har været behjælpelige med det praktiske omkring hans ansøgning og efterfølgende ansættelse i Løgstør-virksomheden. - Det er faktisk det eneste job, jeg har søgt, så i modsætning til flere af mine landsmænd og andre flygtninge, har jeg været heldig, konstaterer Aziz Mohammadi. Samtidig erkender han, at uden særlig opbakning fra een af vennerne, Hanne Holm, der underviser på Sprogcenter Himmerland, ville det være umuligt for ham at formulere en ansøgning, da han endnu ikke mestrer det danske sprog i et omfang, der gør ham i stand til at at skrive en jobansøgning. Aziz Mohammadi roser også sagsbehandler Rune Amorsen på integrationskontoret på Parkvej i Fjerritslev, for god opbakning. - Han har hjulpet mig med praktiske ting vedrørende lejlighed, henvendelser til kommunen og i en række andre sammenhænge, har jeg kunnet støtte mig til ham. Der er jo mange problemer, når man kommer til et fremmed land og en kultur, der er noget anderledes end den afghanske, tilføjer han. Aziz Mohammadi giver samtidig udtryk for, at det ikke gør det mindre svært, når det familiemæssige heller ikke er på plads. Hans kone opholder sig sammen med Aziz' 82-årige far i Pakistan. De to har til fods taget den lange tur over bjergene på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, og siden ankomsten til nabolandet har hustruen ventet på de danske myndigheders indrejsetilladelse. Nu ser det imidlertid ud til, at parret inden længe genforenes, idet Udlændingestyrelsen har givet grønt lys. Udover savnet af sin kone og den øvrige familie, påpeger Aziz Mohammadi, at ensomheden var overvældende den første tid i Han Herred. Med til historien hører også, at den to en halv måneder lange rejse hertil tog på kræfterne. - I begyndelsen føler man sig meget alene, folk holder sig lidt på afstand, og samtidig er der en følelse af at blive kigget an. Ingen henvender sig spontant, måske en slags angst for det fremmede. Heldigvis kom jeg efter to ugers ophold på sprogskole i Løgstør, hvor jeg lærte de første danske gloser. Det hjalp lidt på dialogen og kontakten til de lokale, fortæller Aziz Mohammadi. Sprogskolen, lokale venner og arbejdskammeraterne på Løgstør Rør har givet Aziz nye perspektiver og anderledes mod på tilværelsen. Hver morgen tager han turen til jobbet på Løgstør Rør. De første uger beskæftigede han sig med montagearbejde, siden fik man øjnene op for, at Aziz havde flere arbejdsmæssige strenge at spille på, og det førte med sig, at han blev flyttet til et job som plastsvejser, og det passer ham fortrinligt. - Jeg kan lide mit arbejde og forholdet til mine danske kolleger er godt. De viser stor imødekommenhed og er altid hjælpsomme, ligesom vi kan finde på at drille hinanden, men på en godmodig og sjov måde, understreger Aziz Mohammadi. Glæden er gensidig kan vi konstatere, da vi tager en snak med Aziz's chef, Jørn Hvilshøj. - Udover at være dygtig til sit arbejde, er Aziz en rar person. Han følger de anviste tegninger og udviser stor akkuratesse i jobbet. Jo, ham er vi bestemt glade for, siger Jørn Hvilshøj. Selv om Aziz har bopæl på Tennisvej i Fjerritslev, opholder han sig en stor del af fritiden hos Hanne Holm og Kaj Jensen i Algade. Det er tydeligt, at begge parter nyder hinandens selskab. Og uanset om der snakkes seriøst, drilles eller grines, fornemmer man, at der bag den venlige facade er noget, der nager ham. Aziz savner sin kone og den øvrige familie. Især er moderen hjemme i Afghanistan ofte i hans tanker, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...