Aalborg

BROVST Kvinder med ideer

}Studerende på Aalborg Universitet, Tina Nørgaard og Nina Nielsen har taget initiativ til projektet Kvindegruppen på Brovst Asylcenter. Her mødes centerets kvinder med lokale kvinder med det formål at få kvinderne ud af centrene og ind i livet. - Det er en god idé med kvindegruppen. Jeg ønsker bare at få tiden til at gå. Det er som om livet stopper i ventetiden, siger 45 årige Rajaa Hendi fra Irak. Ideer, til hvordan fritiden bedst kan bruges til at kvæle ventetiden, fældes ned på post-it’s, og drømme om alt fra madlavningsaftener og skovture til frisør- og tatoveringskurser klæbes op på bordene.På næste møde skal kvinderne beslutte, hvilke ideer, der skal finde fodfæste.