Efterårsfest for pensionister

Aars 18. september 2002 08:00

Lions Club Aars og Aars Kommune forventer godt tre hundrede deltagere ved efterårsfesten for pensionister næste lørdag i Messecentret. Kimbrergarden underholder ved indgangen og proframmet byder desuden på underholdning ved Hilda og Keld Heick, som optræder to gange blandt andet med et syng-sammen arrangement, hvor sangene indgår i de omdelte programmer. Hilda og Keld udgav allerede i 1976 en plade, og siden 1981 har de optrådt sammen på utallige scener og udgivet en mængde cd'er. Ved efterårsfesten i Messecentret underholder desuden Vesthimmerlands harmonika-orkester og sædvanen tro er der kaffebord, lotteri og bortlodning på indgangsbilletterne. Velkomsten er lagt i hænderne på præsidenten for Lions Club Aars, økonomichef Leo Laursen, og formanden for Aars Kommunes socialudvalg, Henriette Qvist. For serveringen står medlemmer af Lions og deres ægtefæller samt medlemmer af socialudvalget.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...