Filmfestival skal være sig selv

Selv om den nye Copenhagen International Film Festival gerne vil være glamourøs, skal den ikke konkurrere med Cannes og Berlin, mener filmekspert

Alt hvad der skal til, når en celeber københavnerbegivenhed skal løbe af stabelen, var på plads. Den obligatoriske røde løber. Kødranden af fotografer og journalister fra den kulørte presse. Og så selvfølgelig tørklædedesigneren Charlotte Sparre og alle de andre kendisser. For det utrænede gallapremiere-øje var det til gengæld småt med udenlandske berømtheder, da Copenhagen International Film Festival (CIFF) fejrede sin åbning sent onsdag aften i Imperial-biografen. Den norske filmdiva Liv Ullmann var således ene om at kaste en smule stjernestøv over den store sal, hvor skuespillerne Iben Hjejle og Klaus Bondam som værter viste, hvor galt det kan gå, når dansk humor skal oversættes til andre sprog. Efter at have sluttet en sætning med "in my soul" prøvede det radikale medlem af Borgerrepræsentationen i København at få fat i sine egne skosåler. Og da parret skulle bruge en dronning (a queen – engelsk slang for bøsse) til at klippe en celluloid-strimmel over for at åbne festivalen, pegede samme Klaus Bondam ivrigt på sig selv, indtil selv presse- og filmfolkene fra udlandet fangede pointen og pligtgrinede. Stram økonomi Aftenen blev indledt med en flot tromme- og danseopvisning, hvorefter kulturminister Brian Mikkelsen (K) og Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) holdt taler om, hvor godt det går for dansk film og nødvendigheden af en international, københavnsk filmfestival. Senere modtog Liv Ullmann en Lifetime Achievement Award, mens jurupræsident Theo Angelopoulos og Lars von Trier – der vanen tro var blevet hjemme – blev tildelt en Honorary Award i form af bronzestatuetten "The Golden Swan". Da det var overstået, kunne det inviterede publikum læne sig tilbage og nyde premieren på den danske film "Rembrandt", hvorefter pindemadderne og champagnen stod klar i lobbyen. Lektor Peter Schepelern fra institut for film- og medievidenskab på Københavns Universitet holdt motivationstalen til Lars von Triers pris, og han undrede sig en smule over showet. - Det lignede konceptet fra Bodilfesten, hvor der først er noget underholdning og så en fest bagefter. Men i forhold til den var der knap så meget visuel drøn på, og der kunne for eksempel godt have kørt nogle filmsekvenser på lærredet. Men det var sikkert et økonomisk spørgsmål, og man skal jo tænke på, at festivalen opererer med et meget lavere budget end de store etablerede festivaler, siger filmeksperten med henvisning til de store årlige filmtræf i Cannes og Berlin. Egen identitet Ifølge Peter Schepelern hverken kan eller skal CIFF konkurrere med den slags festivaler. Han mener, at festivaldirektør Janne Giese har set rigtigt ved at satse på et europæisk filmprogram og arrangementer i Politikens Hus, hvor publikum kan overvære interview med skuespillere og instruktører. - CIFF har valgt at koncentrere sig om den fornemme filmkunst, og derfor ville det heller ikke passe ind, hvis der rendte nogle halvnøgne starletter rundt på Rådhuspladsen. Umiddelbart tror jeg, at det, vi indtil videre har set, er et godt bud på, hvad der kan lade sig gøre i København. Så nu gælder det om at holde fast i sin egen stil, siger lektoren og tilføjer, at der formentlig vil gå mindst fem år, inden CIFF for alvor har slået sit navn fast i den internationale filmverden.