EMNER

Hvad nu, Lykketoft?

To mænd forsøger at bilde befolkningen ind, at netop de er garanter for udvikling uden forandringer.

Begge parter ved, at det er ren markedsføring. For ikke mindst i en globaliseret verden er forandringer udviklingens uundgåelige følgesvend. Men som statsminister Anders Fogh Rasmussen forklarede det allerede for 10 år siden i sin bog om Minimalstaten, så lever så stor del af vælgerkorpset i dag af de offentlige kasser, at det er umuligt at få eller bevare magten i Danmark, hvis ikke man fremstår som forsvarer af velfærdsstaten. Derfor har Venstre dygtigt manøvreret sig ind mod den politiske midte, og derfor er Socialdemokraternes retorik reduceret til et valg mellem enten at erklære sig enig med statsministeren eller forurettet erklære, at han har stjålet oppositionens politik. Ingen af delene giver point i en politisk kamp på midtbanen, hvor vinderen bliver den, der forstår at sælge sit budskab bedst. Og som kommunikator har statsministeren vist sig at være Mogens Lykketoft langt overlegen. Uden for referat er socialdemokraterne allerede begyndt debatten om, hvem der skal afløse Lykketoft i næste periode uden for indflydelse. Socialdemokraternes problem er ikke alene, at partiet ikke har noget troværdigt svar på det spørgsmål. Hvad værre er for både liste A og et Danmark, der altid har brug for en duelig opposition, er, at Socialdemokraterne ikke synes at fremstå med anden politisk vision, end at det skal koste 1000 kroner for en familie at få passet sit barn. Det er ikke voldsomt ambitiøst for det parti, der om nogen skabte velfærdsstaten, som alle nu påstår at ville værne om. Men for alle organisationer og virksomheder er tidligere succes den største hindring for at forny sig i tide. At turde genopfinde sig selv er nøglen til den fremgang, som først Tony Blairs Labour og senere Uffe Ellemanns og Anders Fogh Rasmussens tidligere bondeparti Venstre har gennemgået. Samme kreative destruktion af sin egen selvopfattelse har det danske Socialdemokrati aldrig taget. Meningsmålingerne stiller et stadig mere påtrængende spørgsmål til Lykketoft & Co: - Hvor skal vi hen, du?