Gedsted

Hvolris Jernalder-landsby

Familieudflugt. Druknede i regn. Tøffede slukørede, i samlet flok hjemad. Var blevet enige om at plyndre madkurven hos mine forældre. Næsten hjemme klarede det op, frontbilen drejede af, og vi befandt os i Hvolris Jernalderlandsby syv km. hjemmefra, hvor ingen af os før havde været, endda med skinnede sol i tilgift. Da jeg på et tidspunkt forklarede min dengang 4-årige søn om de gamle lerkar der var udstillet, der var fundet langt nede i jorden, fra mennesker der havde levet her for mange hundrede år siden, sagde han....'Ja, ja, det kan jeg da godt se, men hvorfor i alverden har de gravet dem ned i jorden?' .... hmmm....... Senere kom vi til en sandkasse, der i sagens gode tjeneste var udnævnt 'graveområde', med et skilt der fortalte, at alt hvad man måtte finde i jorden naturligvis var at betragte som 'danefæ' og som sådan skulle afleveres. Til gengæld ville man få udleveret et lille diplom. Drengen fandt en sten. Afleverede den og sagde stolt: 'Jeg har nemlig fundet et damefæ!' Joan Tobiasen , Gedsted