Hobro

Juniorer skal til JM

JM venter i weekenden. Stående fra venstre hjælpetræner Flemming Nielsen, Stine Brøner, Line Norup Olesen, Anne Libak Nielsen, Monica Lundquist Christensen, Frederikke Ørnsholt, Lærke Madsen og træner Kasper Søndberg. Siddende fra venstre Louise Dalsgaard, Michelle Winther, Sarah Ørberg, Maria Blickfeldt, Line Hvidbak Østergaard og Camilla Kjeldsen. Med på holdet er også Rikke Østergaard og Maria Hviid. Privatfoto

HOBRO:Hobro IK’s talentfulde håndboldpiger i damejunior Eliterækken skal på søndag deltage i finalestævnet om det jyske mesterskab i rækken. Det er landets næstbedste række. Finalestævnet foregår i Klosterhallerne i Løgumkloster i Sønderjylland, og der deltager fire hold. Hobros modstandere bliver Skive FH, Brabrand IF og IK Skovbakken. Hobros chancer for en topplacering anses for gode. I fjor opnåede holdet nemlig sølv i samme række. Holdet overlader da heller intet til tilfældighederne. Allerede lørdag eftermiddag tager spillere og ledere til Løgumkloster, således at de kan være friske og veludviklede til den første kamp søndag eftermiddag. Pigerne sprudler også af optimisme og spilleglæde. Holdet gik ubesejret gennem turneringen med maksimumpoint. Ydermere deltog holdet i påsken i Danmarks største håndboldstævne i Holstebro og her kom til tops efter en stribe flotte kampe. Finalestævnet i Løgumkloster er i øvrigt også holdets sidste kampe med trænerduoen Kasper Søndberg og Flemming Nielsen ved roret. De stopper efter henholdsvis fire og tre sæsoner træner for det talentfulde hold.