KNIVDRAB Dømt for drab på svoger

{ KØBENHAVN: En 30-årig mand blev i går kendt skyldig af et nævningeting i Østre Landsret i at have dræbt sin svoger med flere knivstik. Den 30-årige dræbte ifølge retten sin 36-årige svoger Yasar Kara med i alt 23 knivstik i en trappeopgang i Ishøj syd for København i november sidste år. Nævningene afviste altså den tiltaltes forklaring om, at han havde handlet i selvforsvar. Under opgøret angreb den 30-årige også svogerens 25-årige gravide kone med et knivstik i maven. Knivstikket blev så fatalt, at hendes ufødte barn døde. Nævningetinget mente dog ikke, at det var mandens hensigt at slå den gravide kvinde ihjel, og dømte ham i stedet skyldig i særlig farlig vold mod hende./ritzau/