EMNER

KNIVSTIK Kvinde stak samlever

{ KØBENHAVN: Politiet i Glostrup rykkede natten til fredag ud til at ældre ægtepar, efter at kvinden havde stukket sin 67-årige samlever i maven med en køkkenkniv. Da politiet nåede frem til parrets lejlighed i Hedehusene, fandt de manden siddende i en stol med blod på skjorten, mens kvinden nægtede at smide kniven fra sig. Først da hun pludselig ville stikke manden igen, sprang betjentene over damen bagfra og vristede kniven fra hende. Kvinden fremstilles fredag i grundlovsforhør, og det skal undersøges, om hun skal indlægges på et psykiatrisk hospital./ritzau/