Bülows efterfølger på Sonofon fundet

KØBENHAVN:Teleselskabet Sonofon har konstiuteret koncerndirektør for økonomi og finans, Tage Reinert, som administrerende direktør efter Ulrik Bülow, der har forladt virksomheden. - Tage Reinert har igennem fire år været en vigtig del af Sonofons ledelse. Hans evner og erfaring er garant for stabilitet og fremdrift for selskabet i den kommende periode. Arbejdet med at finde en varig løsning for stillingen som administrerende direktør for Sonofon forventes at tage fire til seks måneder, siger Jørgen Lindegaard, formand for Sonofons bestyrelse. Tage Reinert har siden september 1999 været koncerndirektør i Sonofon. Han kom til virksomheden fra Nilfisk-Advance, hvor han i fem år var økonomidirektør. /ritzau/