Lykketoft - Det må være et fantasifoster

{ FN er bestemt ikke perfekt, men det er ikke grund nok til at finde på alternativer. Sådan lyder det fra tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). - Hvis denne verden skal være fredeligere, er det utrolig vigtigt, at man styrker de fora, hvor man taler med alle landes regeringer. Ellers får vi flere konflikter i denne verden, end vi kan overkomme, mener Mogens Lykketoft. Han erkender, at FN kun kan sætte sig igennem, hvis de store lande bliver enige. Men så er det Danmarks opgave at hjælpe enigheden på vej, mener han. - FN er måske ikke godt nok, men det andet er et fantasifoster, siger Mogens Lykketoft om Søren Pinds idé om et ¿Demokratiernes Sammenslutning¿. Hvis han igen bliver udenrigsminister, vil han styrke sammenholdet mellem de europæiske lande. - Den europæiske stemme om, at man skal forhandle så længe som muligt og prøve at løse konflikter uden krig, er utrolig vigtig.