MARIAGERFJORD Dobbelt nej til bådejere

Havne 23. september 2006 06:00

{ Sandplagede bådejere og arbejdstyngede bestyrelsesmedlemmer i Foreningen for Øster Hurup Fiskerihavn har ikke mødt forståelse i kommunens økonomiudvalg. Udvalget afviste ligesom teknisk udvalg at give erstatning til bådejere, som føler sig generet af sandfygning fra det igangværende byggeri på havnen i Øster Hurup. Flere bådejere har fået sand i deres glasfiberfartøjer, og det har både krævet ekstra rengøring og udsat skibene for slitage. Bestyrelsen for havnen havde forslået, at de berørte bådejere fik en erstatning svarende til pladslejen i 2006 og 2007. Økonomiudvalget ”stadfæster” også teknisk udvalgs afvisning af at betale kompensation på samlet 50.000 kroner til de fem bestyrelsesmedlemmer i havneforeningen. De finder sig berettiget til et økonomisk plaster oven på en stor mængde ekstra arbejde som følge af blandt andet byggeriet på havnen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...