Mere nuanceret debat om økonomien

Der har på det seneste været strid om økonomien i uddannelsessystemet. Regeringen har investeret 3,5 mia. kr. ekstra i uddannelsessystemet siden vi kom til i 2001. Dét er der ingen der betvivler.

Men det hævdes, at der bruges færre penge pr. elev – f.eks. i folkeskolen. Det passer ikke. Når man ser på regnskabstallene som kommunerne selv opgør når året er omme, så kan man se, at der er brugt flere penge pr. elev i 2002 og 2003 end der blev i 2001 og tidligere år. Det er der heller ingen der betvivler – men de fleste undgår behændigt at gøre opmærksom på det!. Vi har endnu ikke tallene for 2004 og ved derfor ikke noget om hvor meget der vil blive brugt i 2004. Det er rigtigt, at kommunerne har budgetteret med, at de vil bruge mindre end det, der faktisk blev brugt i 2001. Men det er sådan, at kommunerne hvert år typisk ender med at bruge 1.200 kr. mere pr elev end de har budgetteret. Derfor er det misvisende at påstå, at regeringen har sparet i 2004 når vi endnu ingen anelse har om hvad der bliver brugt i 2004 og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds påstande om, at regeringen har sparet på folkeskolen hænges alene op på en urealistisk formodning om, at kommunerne holder sig præcist til deres budgetter. Jeg siger ikke, at intet kan blive bedre, og at der ikke kan være store lokale forskelle på, hvordan midlerne prioriteres eller at de mange penge ikke leder til samme kvalitet i alle kommuner og på alle skoler. Derfor kan nogle unge opleve, at der skæres ned eller at de er uenige i de prioriteringer der foretages i deres kommune eller på deres skole. Men kritik af lokale prioriteringer skal ikke rettes mod regeringen. I Danmark har vi valgt et system, hvor vi ikke fra statsligt hold dikterer alle detaljerne i uddannelsespolitikken. Jeg bestemmer ikke om nye computere er vigtigere end lejrskole. Det må diskuteres lokalt. Men jeg har sikret, at der bruges flere penge på uddannelse i Danmark end nogensinde før. Og så har jeg sikret, at der for første gang i mange år er kommet fokus på indhold og kvalitet. Utallige undersøgelser har nemlig vist, at kvaliteten af uddannelserne ikke står mål med de mange penge vi bruger. Berøringsangsten overfor at kigge skolerne og lærerne over skulderen har bevirket, at et af de dyreste uddannelsessystemer i verden producerer 20 pct. funktionelle analfabeter. Det kan jeg ganske enkelt ikke acceptere! Det er sandt, at udgiften pr. elev er faldet på de videregående uddannelser. Men det skyldes ikke en regeringsbeslutning! Det skyldes i høj grad ændringer i de unges søgemønster. Problemet med AE's analyse er, at AE udlægger enhver nedgang i det gennemsnitlige tilskud pr. elev som en besparelse – og dermed en forringelse for den enkelte elev. Men det er og vil aldrig blive en besparelse eller en forringelse når flere unge vælger at gå på en "billig" frem for en "dyr" uddannelse. Det kan f.eks. være, at flere vælger markedsføringsøkonomuddannelsen frem for uddannelsen til datamatiker, som er en relativt dyrere uddannelse. Og det er faktisk sådan, at søgningen til datamatikeruddannelsen er faldet med 70. pct. i perioden 2000 til 2003 til fordel for et større optag på billigere uddannelser. Det kan man på ingen måde – og da slet ikke med god vilje – kalde en besparelse indført af regeringen.