Natur i hjemmet - med måde

Det lækreste sengetøj med dyremotiver, er designet af det danske firma by Nord. Foto: by nord

Det lækreste sengetøj med dyremotiver, er designet af det danske firma by Nord. Foto: by nord

@Brød.9.uncial.Taz:? Vi er efterhånden blevet meget glade for vores hjem, som er indrettet med naturen i tankerne. Vores hus ligger i skoven med udsigt til sø og træer, og derfor har der været vigtigt for os at trække naturen ind i hjemmet. Det har vi gjort ved at bruge naturmaterialer som træ, sten og skifer. Samt dæmpede farver, bl.a. beige, grå, lyse gule og hvide. Men vi kunne godt bruge lidt mere natur, har du et forslag som vil passe ind i vores farver og materialer?Pernille @Brød.9.uncial.Taz:! Det lyder som et smukt og harmonisk hjem I har! At bringe naturen ind i hjemmet er altid en dejlig opgave, og det skal - som med så meget andet - gøres med måde. At gå i haven og klippe grene af samtlige træer for at sætte dem i vaser indenfor er ikke løsningen, men en blanding af diverse materialer og farver er. Jeg vil foreslå jer at kigge nærmere på det danske firma by Nord, www.bynord.dk. Her finder I de fineste lamper, tekstiler og andet boligtilbehør, alle i neutrale farver inspireret af naturen. Et sæt sengetøj som dette fås bl.a. i størrelsen 140x200cm til 749 kr. - og så er det oven i købet 100 procent økologisk bomuld. Gitte