Prostitution og lovgivningen

Den 1. juli kunne man bl.a. læse i Berlingske Tidende at Anne Baastrup fra SF syntes det var smart, hvis staten fik fat i de 1,5 milliarder, som prostituerede snyder den danske stat for.

Der skal ryddes op i den økonomiske kriminalitet i prostitutionsmiljøet. Hvad der menes med det, er et vidt begreb. Der er mange former for kriminalitet, også i prostitutionsmiljøet. Efter et møde i skatteministeriet i august 2003, skrev en prostitueret i bladet "den røde tråd", at hun var slemt oprevet efter mødet og at hun måtte gå derfra med uforurettet sag. Skattemyndighederne ved ikke, hvordan de skal håndtere prostitution eller hvad de skal gøre for at hjælpe de prostituerede, der gerne betaler deres skat. Reglerne er indviklede og er ikke nemme at håndtere, hverken for skattevæsenet eller for de prostituerede. Nu vil formanden (A.B) for folketingets retsudvalg have klare linier. Hvis det er rigtigt bliver det en spændende proces at følge. I 1999 besluttede et flertal i folketinget, at ophæve § 199 i straffeloven. Af § 199 fremgik det: " Hengiver nogen sig til lediggang under sådanne forhold, at der er grund til at antage, at han ikke søger at ernære sig på lovligvis, skal der af politiet gives ham pålæg om at søge lovligt erhverv inden en fastsat rimelig frist." Ophævelsen af § 199 betyder at det ikke længere er kriminelt at være prostitueret. Flertallet i folketinget mente at prostitution var et udtryk for og en årsag til sociale problemer. I bemærkningerne til lovforslaget blev det slået fast, at afkriminaliseringen ikke betød at prostitution nu var et lovligt erhverv i henhold til arbejdsmarkeds lovgivningen eller anden lovgivning. De prostituerede har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, orlovsydelser, efterløn og pension. Omvendt så fremgår det af stats skattelovens § 4, at prostituerede skal betale skat af indtægterne fra prostitution, også selvom prostitution betragtes som et socialt problem, der skal afhjælpes. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at det fagpersonale, der arbejder med handicappede på offentlige institutioner kan hjælpe den handicappede til at gøre brug af prostituerede. Det fremgår af en vejledning som Socialministeriet udsendte i 2001 om seksualitet uanset handicap. Her bruger man et socialt problem til at afhjælpe et seksuelt problem. Det er en usædvanlig logik. Nu vil skattevæsenet og politikerne gerne have fingre i indtægterne fra et erhverv, der ikke er lovligt – men heller ikke kriminelt – men et udtryk for og en årsag til sociale problemer. Af regeringens handleprogram overfor udsatte grupper fra 2002 understreges det, at de prostituerede der vil ud af prostitution skal sikres tilgængelig støtte. Både det forebyggende og opsøgende arbejde skal styrkes. Med hensyn til det opsøgende arbejde, er det vist ikke skattevæsenet, der er blevet tænkt på. Gennem det sidste år har skattevæsenet flere forskellige steder i landet lavet opsøgende arbejde på massageklinikkerne eller razziaer om man vil. I prostitutionsmiljøet og hos de få institutioner i Danmark, der arbejder med prostituerede, er det en kendt sag at prostituerede meget sjældent arbejder i deres bopælskommune. Det er almindeligt at prostituerede er tilknyttet mellem 2 og 3 massageklinikker, der ligger udenfor deres egen bopælskommune. Der er ikke ret mange prostituerede, der bryder sig om at blive genkendt af deres kunder nede i Netto, til en byfest eller for den sags skyld til et forældremøde på skolen. Det betyder at når skattevæsenet i Odense kommune laver razziaer på massageklinikkerne i Odense, så bor de prostituerede i en anden kommune og skal altså ikke betale skat i Odense, men formentlig i Vejle, Århus og København. I praksis er der ingen, der ved, hvor mange millioner eller milliarder staten går glip af. De tal der med jævne mellemrum dukker op i medierne er rene gætterier. Tina Ussing Bømler er 40 år og uddannet cand.scient.adm fra Aalborg universitet i 1988, har samme sted gennemgået Ph.D uddannelse. Hun er ansat som lektor ved institut for Sociale Forhold og Organisation. Har skrevet en række bøger om bl.a. samfundets skyggesider. Siden 1997 har hun siddet i kommunalbestyrelsen i Løkken Vrå kommune, sprang i 2003 fra fælleslisten til det Radikale Venstre. Tina Ussing Bømler skriver som privatperson. I morgen skriver Jakob Schou Kupferberg, Aalborg, elev i 1.i, forberedelsesåret på den internationale afdeling, IB World School, på Hasseris Gymnasium.