EMNER

Romantisk minimalisme

Den kolde vinter skal være mere varm, og blomsterne kommer i feminine potter med blonder og struktur

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En sammensætning af novemberkaktus Schlumbergera og Fregnefjæs Hypoestes i en flot og fornem sort potte. Fregnefæs kommer fra Madagaskar og tåler en temperatur ned til ti grader. Novemberkaktus stiller kun ringe krav til pasning. De blomstrer i november og december. De tåler ikke overvanding, så vær forsigtig især i en sammensætning med fregnefjæs, der gerne vil have vand, selv om den skal have en let udtørring mellem vandingerne.

Den minimalistiske bolig får nu modspil af feminine dekorationer, der henter sin inspiration i romantiske blondemønstre og planter, som pirrer alle sanser. Selv om det minimalistiske stadig har tag i dele af befolkningen, er der dog tegn i både måne og stjerner på, at de rene linjer og stramme former er ved at blive brudt. De danske potteproducenter tager hvert år temperaturen på moden, og ifølge barometeret bliver vinteren mere feminin og med flere grafiske mønstre og strukturer. Især får blonderne comeback. Blomstertrenden henter først og fremmest sin inspiration i de nye møbelkollektioner. Marketingkonsulent Lone Taklo fra Floradania Marketing har i samarbejde med Scandinavian Trend Institute afdækket den kommende tendens. Hun fortæller, at inspirationen blandt andet kommer fra designeren Louise Cambell og hendes store succes, stolen "Prince Chair", der fremstår som et åbent, udskåret blondemønster. Stolen er et godt billede på, hvordan stramme former samtidig kan være organiske og sanselige, mener Lone Taklo. Minimalismen er dog ikke død, men sammen med modefarverne sort og hvid som de dominerende farver, blødes de hvide farve op, og i blomstersproget kaldes denne trend "Flowery Feel". Den kridhvide farve erstattes af offwhite i selskab med et stænk af guld, og eksklusive møbler med organiske former får plads side om side med de stilrene, kasseformede borde og sofaer. Glatte vægge mødes med velouragtige tapeter, og det er i dette univers, at planterne bliver væsentlige elementer i vores indretning, lyder forudsigelserne. Blomsterstylist Bjarne Aarhus har arbejdet med at omsætte den kommende trend til skulpturelle elementer. Udtrykket forstærkes, når planterne arrangeres i urtepotteskjulere med organiske former, bløde overflader og strukturer eller forenklede blondemønstre. Han fortæller, at planter med bløde blade og velouragtige overflader eller flere planter sammen med forskellige, markante og spændende mønstre i bladene får en rolle som skulpturer i den minimalistiske stue. Bjarne Aarhus, der er international kendt, ser også tydelige tendenser på, at folk i vore CO2 tider er bevidste om planternes betydning og også, at danske planter med duft er på vej frem. - Det handler om, at alle sanser er i spil, og det hører med til den del af historien, at planter i dag ikke kun fungerer som fryd for øjet. Forbrugerne er klar over, at planter også har en effekt på indeklimaet, siger Bjarne Aarhus.