Sæby malebogen er på gaden

Sæby 26. september 2002 08:00

SÆBY: Junior Chamber Sæby er igen klar med Sæby-malebogen, som deles gratis ud til alle børnehavebørn samt til elever fra børneklasse til 3. klasse i Sæby. Malebogsudgivelsen er en tilbagevendende begivenhed i Junior Chamber Sæby. Malebogen består af tegninger af lokale forretninger og virksomheder, som børnene kan farvelægge. I år er mere end 70 forskellige forretninger med i malebogen. Dermed er bogen den hidtil største fra Junior Chamber. - Som noget nyt har vi i år valgt, at forsiden på bogen skal være noget, som børnene også selv har været med til at lave. Derfor er forsiden en tegning af Fruen fra Havet kombineret med malebogens normale forsidetegning af Bimse og Bamse," siger Morten Kallehauge fra Junior Chamber Sæby. De mange malebøger deles ud til børnene i dag torsdag. hof

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...