Smart alternativ til sandpude

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Josefines Have hviler på gyngende grund, men “flyder ovenpå” - hvis du har et par millioner og lyst til at bo i Løkken, så har du chancen nu ...

@Brød.9.uncial.Taz:? Vi har med interesse læst Deres svar på en læsers spørgsmål i Stiftstidende: ”Sandpude under sommerhuset”. Ud over pilotering og total udskiftning af den bløde jord med en sandpude er der en tredje metode, som lige for tiden bruges i Løkken. Metoden kaldes “lastkompensation med løs Leca” og tager udgangspunkt i en ligevægtsbetragtning. Grundlæggende betyder det, at vægten af det tilførte hus ikke må bidrage til yderligere belastning af den bløde undergrund. Spændingerne i jordlagene under huset skal altså være de samme før og efter, at huset er bygget. Ligevægten opnås ved, at vægten af den udgravede jord skal være den samme som vægten af huset plus vægten af Leca lastkompensationen. I et byggeri som Josefines Have i Løkken er der udskiftet ca. 75 cm jord for at opnå den nødvendige ligevægt. Venlig hilsen Allan Dahl, ing. - Leca/Weber @Brød.9.uncial.Taz:! Her i butikken er vi altså ikke De’s - bare så du ved det, Allan Dahl ... Men derudover er alle naturligvis velkomne til at trutte i trompeten for deres virksomheder og deres udmærkede produkter - og hvis der er en god historie, så fortæller jeg den gladelig videre til NORDJYSKES kloge læsere, så de kan blive endnu klogere. Og i mine ører lyder fidusen med “lastkompensation” som en rigtig smart ide, og derfor har jeg ringet til Allan Dahl for at høre nærmere: - Jamen, princippet i lastkompensation er udbredt og kendt i mange lande og sammenhænge - især bruges det ved vejbyggeri, hvor bunden har ringe bæreevne: I stedet for at pilotere eller grave sig urimeligt langt ned til bærende jordlag og fylde op med grus, så regner man ud, hvor meget vejbanen (inklusive trafik) vejer - så graver man præcis den mængde jord af, som svarer til vejens vægt - og så fylder man op med Leca og lægger vejen ovenpå, så den kommer i flugt med terrænet, fortæller Allan Dahl. Ved at grave rigeligt af og fylde op med næsten vægtløs Leca sørger man altså for, at vejen som samlet konstruktion vejer præcis det samme som den omgivende jord - og derfor vil den hverken stige eller synke, men akkurat holde sig “flydende” i det omgivende terræn. - Og det er præcis det samme princip, som ligger bag vores anbefaling af lastkompenserende Leca som løsning ved byggeri af huse i områder, hvor der ellers skal piloteres eller graves ud til store sandpuder. - Man beregner husets vægt og graver et tilsvarende antal tons jord af - det giver typisk et hul på en meter i dybden - så fylder man 40-50 cm Leca i bunden af hullet og støber en kraftig betonplade - på den stiller man Leca-blokke som et traditionelt fundament til at stille væggene på - og så fylder man op med Leca til lige under terræn. Selvom huset er tungt, vil det ikke synke, fordi det vejer præcis det samme som den mængde jord, vi har fjernet - der er ligevægt. - Ofte vil man kunne nøjes med mindre, men jeg kender en entreprenør, som rutinemæssigt graver én meter jord af og kompenserer med Leca. Det er “alt for godt”, men så sparer de en dyr ingeniør-beregning, og det er under alle forhold langt billigere end alternativerne (pilotering eller sandpude - red.), fordi arbejdet er enkelt og kan klares med et par mand og en rendegraver. - Og den overdrevent gode isolering, man opnår med en hel meter Leca, kan forresten modregnes andre steder i byggeriet - alt i alt kan der være besparelser på et par hundrede tusinde. - Jeg synes, at det lyder smart, men også lidt eksotisk - er vi ude i noget, som kan give ballade med den lokale kommuneingeniør, fordi han aldrig har hørt om “lastkompenserende Leca-fundamenter”? - Tjah - det har længe været et kendt princip i vores nabolande, men i Danmark er det først nu ved at slå an i byggeriet af parcelhuse. Det er klart, at kommunen nok vil kikke en ekstra gang, men geoteknikerne kender godt princippet og kan uden problemer lave de nødvendige beregninger og dokumentation. Josefines Have i Løkken er en helt ny bydel, som bygges på blød bund - man stod altså med valget imellem pilotering, sandpude eller “lastkompenseret plade-fundering”, som ingeniørerne kalder det. Og det er et kompliceret valg. For pilotering taler eksempelvis, at man slipper for at grave en masse jord væk - og det er en fordel i byområder, hvor der typisk kræves dyre miljøtekniske undersøgelser af jorden, før man får lov til at køre den væk. Men hvis pælene skal rammes ned i 10-12 meter, så gynger hele nabolaget - jo tættere man bygger på naboen, desto større er risikoen for skader på hans hus - og det er dyrt. Omvendt kan det koste det blege til miljøanalyser, gravemaskiner og vognmand, hvis man skifter jorden ud med en sandpude på måske tre-fire meter i dybden. En sandpude er jo tung og skal føre helt ned til bærende lag - og ved så dybe udgravninger er der risiko for, at hullet skrider sammen - og tager kommunevejen eller naboens garage med sig i dybet. Derfor synes Leca-løsningen oplagt - man kan nøjes med at grave en enkelt meter af, og “letvægtspuden” virker samtidig som isolering. Imod denne løsning taler til gengæld, at Leca er dyrt - og begravet i Leca’en skal støbes en særdeles solid plade, som fordeler trykket. Og uden for referat har jeg fået at vide, at man nok må acceptere små revner i huset: Selv den mest solide betonplade vil give sig en smule under vægten af de tunge vægge, fordi den hviler på en fleksibel pude. I den virkelige verden er der altså mange forhold at tænke over. For Leca-modellen taler, at den er simpel og ikke særligt indgribende i omgivelserne - imod taler prisen på Leca og det nødvendige betondæk til fordeling af vægten. Venlig hilsen Kjeld Bjerre