Nørresundby

Storsejr til NB

Nørresundby - Aarhus Fremad 5-0 (2-0) Fodbold, Danmarksserien NØRRESUNDBY: NB imponerede ved at sende Aarhus Fremad hjem med en sæk på 5-0. Dermed rykker Fremad ud af Danmarksserien. Det var NB'erne, der sad på kampen, og gæsterne fik ikke et ben til jorden. Flot af NB, der ikke har noget at spille for i de sidste kampe, da holdet hverken kan rykke op eller ned. - Jeg er meget tilfreds og har kun ros tilovers for mine spillere, som viser en fantastisk indstilling, selvom vi som sådan ikke har noget at spille for, siger træner Jens Overgaard. - Kan vi vinde lørdagens match mod Brande, har vi prøvet at vinde 2 kampe i træk for første gang i denne sæson, det ville være sjovt, griner Overgaard. Zim Kampfakta Mål: 1-0 Lars Kristensen 20. minut, 2-0 Morten Steffensen 30 minut, 3-0 Lasse Dahl 60. minut, 4-0 og 5-0 Mark Vestergaard 80. og 90. minut.