Trafikulykker

TRAFIKDRAB Bilist ramt af traktor

{ ESBJERG: En mand mistede fredag formiddag livet ved en trafikulykke på Tjæreborgvej ved Tjæreborg. Det oplyser Esbjerg Politi. Manden holdt bag en traktor, som skulle svinge til venstre, da en bil kørte op i de ventende køretøjer. Bilen i midten blev mast op i traktoren, og føreren af bilen blev dræbt. Politiet ved ikke, hvor hurtigt bilisten bagfra kørte, men sammenstødet var så kraftigt, at bilen bag traktoren efterfølgende røg i grøften, oplyser politiet./ritzau/