TRUSLER I fængsel efter email

{ ESBJERG: En 53-årig koldingenser må syv dage i fængsel, efter at han i en email truede familie- og forbrugsminister Lars Barfoed (K) på livet, skriver JydskeVestkysten. - Jeg var fuld og mente ikke noget med det, lød mandens undskyldning i retten i Kolding. I mailen skrev han: “Hej Lars. Du er en rigtig springfyr. Fyldt med spillopper. Din indstilling til fødevaresundheden svarer ikke til folkets standard. Jeg så gerne, at du offentligt blev halshugget. Og jeg svang gerne sværdet personligt. Du ønskes hjertelig tillykke. Hen-rettelsen er udsat til lejlighed viser sig. Nu får politiet, da endelig noget at arbejde med”. Det sidste fik han ret i, og da politiet dukkede op, erkendte han omgående, at han havde sendt mailen./ritzau/