Litteratur

Var en elendig ekspedient

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst pakkede rammer og fotomapper ind i Daells Varehus og frygtede konstant at blive fyret

- Det var uendeligt kedeligt, og jeg kiggede på mit ur hvert femte minut. Og det føltes altid som om, at der syv timer og tre kvarter til lukketid. Journalisten og forfatteren Hanne-Vibeke Holst husker tydeligt sit sommerjob som ekspedient i det daværende Daells varehus' fotoafdeling, hvor hun holdt den gående i syv uger. - Det med at være lukket inde og føle sig konstant overvåget af chefen var det værste. Og det gjorde det ikke bedre, at jeg var umådelig ringe til mit job, som blandt andet bestod i at pakke rammer og fotomapper ind. Jeg kom altid til at tage for lidt papir og brugte alt for meget tape, så der stak altid noget ud, hvilket ikke var særlig pænt, siger hun og mindes sin dygtige kollega Helle, der "bare kunne det gylle der". - Som om det ikke var nok, kunne jeg heller aldrig få kassen til at stemme. Så hver dag ved fyraften frygtede jeg, at førstemanden skulle komme og fortælle mig, at jeg var blevet fyret, siger Hanne-Vibeke Holst, der havde fået en dårlig start på jobbet med en påtale om, at hun ikke skulle troppe op i cowboybukser igen. Derfor blev den da 21-årige journaliststuderende også noget overrasket på sin sidste arbejdsdag, hvor førstemanden trak hende til side og kom med et tilbud, som hun havde let ved at afslå. - Han spurgte, om jeg ikke ville fastansættes, for det med journalistikken synes han ikke, der var meget fremtid i. Der måtte jeg skuffe ham, men det var en meget rørende oplevelse, og jeg var da glad for at få tilbuddet, siger Hanne-Vibeke Holst, der sparede op til en interrailtur med sin daværende kæreste, Jes Dorph Petersen, som hun havde mødt på journalisthøjskolen.