B52/AFC forærede mål til oprykningskandidat

Fodbold 7. oktober 2002 08:00

Serie 2, kreds 8 B52/AFC - Hadsund 0-3 (0-1) Mål: 0-1 Flemming Jacobsen, 0-2 selvmål, 0-3 Flemming Jacobsen AALBORG: Det blev til en fortjent sejr til oprykningskandidaterne fra Hadsund, men efter hjemmeholdets mening var sejren et mål eller to for stor. Gæsterne lagde hårdt ud, pressede B52/AFC i de første godt tyve minutter og burde have ført med et mål eller to efter store chancer til Flemming Jacobsen og Micky Degn. Først i det 17. minut lykkedes det at få scoret første gang. Efter målet kom hjemmeholdet mere med i kampen uden at det dog blev til de helt åbne chancer inden pausen. I starten af anden halvleg fortsatte B52/AFC de gode takter, men et selvmål i det 49. minut i en ikke særlig farlig situation gjorde det vanskeligt for hjemeholdet at tro på point. Det lykkedes imidlertid at bevare gejsten, men et mislykket frispark i det 60. minut gav i stedet Hadsund et hurtigt contra-løb, og på det øgede topscorer Flemming Jacobsen til 3-0. Mod slutningen kom hjemmeholdet med igen. Først burde Nicolas Wichmann have scoret på et hovedstød i det lille felt inden Anders Hedegaard på en returbold ligeledes havde muligheden for at få pyntet på resultatet. Med sejren er Hadsund stadig med i oprykningskapløbet og efter Aunings nederlag til Nibe kan det måske endda ske som kredsvinder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...