EMNER

- Baaannnkooooooooooooooooooooooo

Årets sommerfest ved Hals Skanse indledte sidstedagen med bankospil for de morgenfriske

HALS:Klokken er 08.53, og jeg sidder i min bil med kurs mod Hals. Jeg har en smule travlt, for inden klokken runder 09.00 skal jeg have indfundet mig ved Hals Skanse. I dag er nemlig sidstedagen ved årets Skansefest, og i den anledning er der arrangeret bankospil for de morgenfriske. Dem er jeg iblandt - hvis jeg når det. Klokken 08.55: Jeg er på festpladsen, og haster forbi de mange endnu lukkede boder. Jeg finder teltet, hvor der allerede sidder omkring 50 bankospillere. Jeg skynder mig at se ud som om, at jeg har timet det hele perfekt. Ved et bord i teltet sidder en dame, og jeg får hurtigt vekslet en håndfuld mønter til tre spilleplader. Så er jeg klar. Jeg finder hen til et bord, hvor fire damer sidder. De venter på, at nummeropråberen går i gang. Jeg hilser og får hurtigt placeret pladerne og mig selv ved bordet. Endelig tror jeg, at jeg er parat, da chokket rammer mig. Brikker!!! Jeg mangler jo brikker til at lægge over de udtrukne numre. Sikke en amatør. I en fart finder jeg et stykke papir frem, som jeg begynder at findele i små stykker (Så må man jo bare håbe, at der ikke er nogen, som nyser under spillet). Overfor mig sidder Lene Larsen fra Hals, og hun er tydeligvis en noget mere rutineret bankospiller: 1. Hun kom i god tid. 2. Hun har medbragt brikker af grøn plastic til at lægge på pladerne. 3. Hun har en “magnetpind” til at samle de grønne brikker med. Og sidst men ikke mindst spiller hun på dobbelt så mange plader som mig. Lene Larsen kigger over på mine noget utilstrækkelige papirstumper. - Hvor mange brikker skal du bruge, spørger hun venligt. - Øøøhh, siger jeg, og inden jeg får fundet på noget mere fornuftigt at sige, så har hun allerede skubbet rigeligt med brikker over på min side af bordet. Kort efter fortæller nummeropråberen, at der først spilles om 100 kroner for en række og derefter 200 kroner for hele pladen. Der bliver altså ingen gås til fryseren i dag. - Nummer 15, starter han med at råbe. Så begynder tallene ellers at komme i en lind strøm. Jeg har nok at gøre med at lægge brikker på mine numre, men selv om jeg synes, at det går ret godt, så har jeg dog ikke mere end to numre i samme række, da det frygtede råb høres. Råbet, som kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver bankospiller med respekt for sig selv. BAAANNKOOOOO!!!! Den heldige vinder af morgenens første 100-kroneseddel er Jane Jakobsen fra Tårs, der sidder skråt overfor undertegnede. Nå ja, så holdt vi trods alt gevinsten ved bordet, når jeg at tænke inden, nummeropråberens monotone stemme igen begynder at flyde. - Nummer 60. Nummer 23. Nummer 3. Nummer 74. Nummer 78. - BANKO, lyder det igen fra Jane Jakobsen. Den heldige kartoffel. Nu har hun fået hele pladen fyldt op, og da endnu to 100-kronesedler har fundet vej til hendes hånd, må jeg indse, at jeg ligeså godt kan hælde brikkerne af, og gøre mig klar til næste runde. De næste par runder kaster for mit vedkommende heller ingen gevinst af sig. Birthe Larsen, som også sidder ved vores bord, vinder godt nok 100 kroner for en række - men det bliver jeg jo ikke rigere af. Halvvejs i bankospillet holdes der en pause på 20 minutter, hvor arrangørerne byder på kaffe og rundstykker til alle fremmødte. Så har vi da trods alt fået noget ud af det. Lene Larsen, som sidder overfor, er - ligesom jeg - ved at være træt af ikke at vinde. Jeg kommer til at udfordre skæbnen, ved at love hende, at det nok skal komme efter pausen. Efter pausen genoptages spillet, og med hastige skridt er Lene Larsen på vej mod en række. Efter ganske kort tid mangler hun kun nummer 60. Det magiske tal lader imidlertid vente på sig, og mens spændingen stiger vokser frustrationen tilsvarende. Desværre kommer nummer 60 aldrig, og til sidst må Lene Larsen tomhændet forlade teltet og bankospillet. Det samme sker for en lang række af andre bankospillere - heriblandt Deres udsendte.