Både bil og chauffør brændte

Af ukendte grunde brød en rumænsk lastbil natten til onsdag i brand på motorvejen lige nord på Støvring.

EMNER 23. august 2007 10:40

Lastbilen, der kun var forvogn uden anhænger, var på vej sydover, da motoren klokken 03 brød i brand. Den rumænske chauffør forsøgte i første omgang, om han selv kunne slå ilden ned. Det kunne han ikke. Han blev i stedet alvorligt forbrændt i dele af ansigtet og på armene. Da Beredskabscenter Aalborg nåede frem, havde ilden så voldsomt fat i lastbilen, at den ikke stod til at redde. Den udbrændte totalt. Og den rumænske chauffør blev kørt til Aalborg Sygehus. Alarmen gik til Falck, men ingen ved, om det var forbipasserende, der kom den rumænske chauffør til undsætning, eller om han selv kendte til at ringe 112.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...