Ungdomsuddannelser

Både far og mor skal med

Familien Christensen fra Horne vil hellere end gerne sige ja tak

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lille astrid skal måles og vejes af sundhedsplejerske Birgit Højholt Pedersen, selvom hun hellere vil sove. Foto: Kurt Bering

HORNE:- Vi ville ikke tøve med at tage imod et tilbud om et kursus for nybagte forældre, siger Jacob Erik Christensen og Annika Rimer Christensen, forældre til Astrid på tre uger og Laura på to et halvt år. - Men det skal være begge forældre, der melder sig til, mener Jacob Erik Christensen. - Det dur ikke, at moderen bliver den bedrevidende, at det er hende, som skal have sin mand på skolebænken. Det er ikke den rolle, en hustru skal have. Det opfattes som kritik, siger han. Jacob Erik Christensen har netop afsluttet to ugers barselsorlov fra sit job som brolægger og støber. Tre måneders barsel er i vente, når Annika efter fire måneders orlov skal tilbage til jobbet som selvstændig fodterapeut. Udenfor familiens hus på den stille villavej i Horne har storken placeret sig med pæn lyserød sløjfe om halsen. Inde i huset tager den nyankomne, Astrid på tre uger, sig en velfortjent lur. Sundhedsplejersken har lige været der, og lille Astrid måtte vækkes. Bestemt ikke noget hun brød sig om, sådan at blive løftet, vejet og målt, når man helst vil ligge lunt og sove. Forventninger holder ikke Jacob og Annika er enige om, at de gerne vil tage imod et gratis tilbud om et familiekursus for nybagte forældre, hvis der var sådan et i kommunen. Ligesom de helt naturligt har sagt ja tak til tilbuddet om besøg af sundhedsplejersken. - Et kursus, som begynder før fødslen, er godt. For man har så mange forventninger, og man har forestillinger, som ikke helt holder. Man ved jo godt, der kommer lidt natteroderi, og at der går tid med den lille baby, men det er alligevel anderledes, siger Jacob. - Jeg blev meget overrasket over, så lidt jeg i virkeligheden når. Det er helt utroligt. Så hvis nogle mænd undrer sig dybt over, at deres koner ikke har nået en hel masse i løbet af en dag på barsel, så er der en grund til det. Et lille barn kræver masser af tid. Da jeg tog barsel havde jeg masser af planer og tanker om, hvad jeg kunne nå. Jeg fik kun tid til barnet, siger han. - Det er meget givende, og man kommer tæt på sit barn, siger Jakob, der gik på barselsorlov med Laura i to måneder. - Men jeg fortrød, at jeg ikke tog tre måneder. Det skal jeg have med Astrid. Det burde være obligatorisk, at alle fædre har to-tre måneders barselsorlov, mener Jacob Erik Christensen. Han synes også, at det kan være svært ind imellem. - Det er specielt, når Astrid skal sove og ammes og er utilfreds. Så er det svært, for jeg er sat ud af spillet. Men jeg ved jo af erfaring, at sådan er den første tid. Noget af det, Jacob også har svært ved, er at skabe sig tid for sig selv. - Mange mænd har brug for det. At gå i garagen eller hvad der nu er ens hule. Jeg har i hvert fald behovet, men det er svært at få tid til. Så bliver jeg på det nærmeste sendt ud på mit værksted. Jeg bliver rastløs, siger Jacob med et stort smil. - Bare en halv time er nok, tilføjer han. Skal være plads til fritid Annika kobler af på en anden måde. Med venindesnak eller med tv. - Der bliver ikke rigtig tid til venner og fritidsinteresser. Men det skal der hen ad vejen også gives plads til. Det er vigtigt også at give hinanden tid til at dyrke noget selv - en hobby, en fritidsinteresse, kammeraterne eller veninderne, er begge enige om. Denne her gang er der også mere ro på i familien. Dels fordi Annika og Jacob nu har erfaring og ved, hvad det kræver at have en lille ny, dels fordi Annika lige efter den første fødsel måtte på operationsbordet og sys efter en total bristning. - Jeg kunne ikke være sammen med min lille nyfødte lige efter fødslen, og der lå jeg med slanger og drop og skulle have blodtransfusion. Jeg fik en følelse af, at jeg ikke duede til at føde, at blive mor. Hun kunne ikke sidde i flere måneder efter. Det var ved helt at tage pusten fra den nybagte mor, som havde så mange dejlige forventninger til den første tid. - Jeg orkede ikke at tale med nogen om det. Det var fysisk og psykisk hårdt, siger Annika. Taler åbent om det svære Jacob kontaktede Station Victor i Hirtshals, et frivilligt, anonymt behandlingstilbud for nybagte forældre. - Hvis vi ikke havde taget imod det, tror jeg, vi kunne have endt med et rigtig skidt parforhold, siger Jacob. Annika nikker. - Vi fik ryddet op i det, der var svært at tale om. For mig var bare det at sætte ord på rigtig godt, fortæller Annika og forklarer, at de nu meget åbent taler om, hvad der var svært. - Og vi er gode til at snakke sammen, tilføjer hun. Gevinsten ved Station Victor var også, at den lille nyfødte kom i fokus. Via videooptagelser af Lauras bevægelser, fik Jakob og Annika en ny viden. Viden om, hvad et lille spædbarn fortæller med sine arme, hænder, mund og lyde. - Et eksempel var, at vi fandt ud af, at Lauras gråd ikke nødvendigvis skyldtes, at hun havde behov for mad, søvn eller en ny ble. Behovet kunne også være tryghed i fars eller mors arme, fortæller Annika.