Løgstør

Både flød rundt i Løgstør Havn

Flere både var blevet løsnet natten til onsdag

Arkivfoto

Arkivfoto

LØGSTØR:15-20 unge mennesker var natten til onsdag samlet på havnen i Løgstør, og de lavede så meget uro, at politiet blev tilkaldt.

De unge var dog væk, da politiet nåede frem. Til gengæld flød fem-seks både rundt i havnen. De var alle blevet løsnet fra deres fortøjninger.

Der var blandt andet en speedbåd til ca. 300.000 kroner. Havnefogeden blev tilkaldt, og han fik styr på alle bådene, som nu igen er surret fast ved kajen.

Umiddelbart er der ikke konstateret skader på bådene, men politiet opfordrer folk til at henvende sig, hvis de efterfølgende finder skader på deres båd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.