Hirtshals

Både for løbende og gående

I år inviteres Fodslaw og Sund Bys stavgængere med

HIRTSHALS:Når efterårsferien synger på allersidste vers, er der Havstrygerløb i Hirtshals. Således også i år. Lørdag 16. oktober afvikler løbeklubben Havstrygerne igen Havstrygerløb med løberuter på 6,2 km, 10,7 km og 21, 1 km (halv maraton) Men som noget nyt har løberne i år inviteret såvel Fodslaw som Sund Bys stav-gangs-hold med, idet man dermed håber i højere grad at kunne brede løbet ud, så det kommer til at omfatte såvel løbende som gående motionister For de klasiske løberuter gælder at de går gennem naturskønne skov- og strandområder i Lilleheden Klitplantage og på Kjul Strand, og så er det fjerde gang, man tilbyder en halv maratonrute. Den følger de øvrige, men slår en ekstra sløjfe gennem klitplantagen. Også i år deles løberne efter alder og køn, således at der komkurreres med ligesindede, dvs. drenge og piger til og med 14 år samt kvinder og mænd fra 15 år og opad. Starten går på Dalsagervej klokken 13.30 for 21, 1 km, mens de øvrige starter en halv time senere. Undervejs vil der være væskedepoter, ligesom der er frisk frugt i målområdet. Der er præmier til gruppevinderne samt til det største hold. Præmieoverrækkelsen foregår som vanligt under hyggelige former efter løbet i Horne KFUM's klubhus. Her er såvel løbere som tilskuere velkomne. schib