Motionsidræt

Både for nørder og cykelkurve

Da Støvring Motions Cykelklub var på første cykeltur, tittede solen frem på de ambitiøse racercyklister og kagespisende motionister

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De blåhvide klubdragter blev luftet i lørdags til sæsonstarten.Foto: Claus Søndberg

I weekenden trampede Støvring Motions Cykelklub officielt den nye sæson i gang. Efter en lille symbolsk tur på den tohjulede kunne de fremmødte tage for sig af den typiske sæsonåbningsmenu, der bestod af pølser, brød, øl og vand. To fokuspunkter I forbindelse med den nye sæson løftede den nyvalgte formand, Michael Rask, sløret for to konkrete ting, der i år er i fokus i cykelklubben. For det første sættes jagten ind på et klubhus. I øjeblikket har cykelmotionisterne ikke et egentligt sted at samles, men det skal der nu laves om på. For det andet står et helt nyt træningshold klar i kulissen, nemlig et damehold på racercykler. - Vi mænd, der kører på racercykel, har nogle hustruer, der har efterspurgt et sådant hold for dem, så det starter vi op fra denne sæson, siger formanden. Ambitioner og cykelkurve Støvring Motions Cykelklub har i øjeblikket 115 medlemmer fordelt på seks hold. Holdene er inddelt efter den gennemsnitshastighed, der bliver kørt. Holdet for de mest øvede og ambitiøse hedder +34, hvor der således bliver kørt over 34 kilometer i timen i gennemsnit. - Når alt kommer til alt, er fart udtryk for træning, og ved denne holdinddeling får alle mest ud af turene, siger Michael Rask. Nedad følger de resterende fem hold, hvor det laveste niveau er repræsenteret ved et såkaldt cykelkurvhold. Her cykler man typisk en tur på 25 kilometer, hvor der som regel er indlagt pauser. Det er heller ikke uskik, at der er medbragt kaffe og kage på disse ture. - Det er vigtigt, at alle kan være med. Som navnet siger, så er det en motionsklub, så der skal være plads til alle uanset niveau, siger Michael Rask.