EMNER

Både imod velfærdsforringelser - og EU

Det nordjyske medlem af EU-parlamentet, Ole Christensen (S), skriver 9.6., at jeg har ”kidnappet” de folkelige velfærdsdemonstrationer og ”spænder dem på usmagelig vis foran EU modstandernes vogn”.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg altid bliver glad, når nogen læser det, jeg skriver ”Til kanten” i denne avis, men jeg sætter til gengæld stor pris på, at læseren så læser, hvad jeg skriver. Det er helt forkert at opfatte mit indlæg, som om jeg mener, at demonstrationerne 17. maj også var demonstrationer vendt imod EU – det siger jeg ikke ét ord om! Jeg siger til gengæld, at jeg oplever, at der blandt danskerne er en voksende modstand imod såvel velfærdsforringelserne som mod EU og helt ærligt, Ole Christensen, det har jeg vel lov at mene. Jeg har nemlig ingen kvaler med at være imod velfærdsforringelser og samtidig være imod EU – det problem ved jeg mange socialdemokrater har, og jeg kunne egentlig godt unde dem det privilegium, det er også at kæde de sociale forringelser sammen med det danske medlemskab af EU. At Ole Christensen vil tage en ”næsten enig fagbevægelse” som gidsel for at være EU-tilhængere må stå for hans egen regning, Men O.C. er nødt til at se på, at der blandt brede dele af fagbevægelsens medlemmer er en stor og voksende modstand/skepsis mod EU, også i Ole Christensens eget parti. Afslutningsvis vil jeg minde OC om, at selv LO Danmark havde nogle kritiske bemærkninger til ”servicedirektivet”, men dette bekymrer åbenbart ikke...