Højen

Både succeser og fiaskoer i Hundelev

HUNDELEV:Hundelev Beboerforening har lagt et år med både succeser og fiaskoer bag sig. På generalforsamlingen forleden kunne formand Per Bech Nielsen berette om sodavandsdiskotek, julebanko, fastelavn og dilettant, der har haft stor tilslutning. Til gengæld måtte såvel førstehjælpskurset som 60'er-festen aflyses p.g.a. for få tilmeldte. De hyggelige grillaftener havde god tilslutning og fortsætter til sommer, og i det kommende år vil der desuden blive vin- og ølsmagning, éndagstur til Tyskland og virksomhedsbesøg. På valg til bestyrelsen var Jesper Hansen, Karsten Hasselgaard og Svend Nielsen. Jesper Hansen ønskede ikke genvalg, så i stedet var der nyvalg til Else Marie Højen. Svend Nielsen og Karsten Hasselgaard blev genvalgt.