Lokalpolitik

Både til sushi og stald

Venstre er ikke bare Danmarks største parti. Venstre er på samme tid både det største erhvervsparti og det største arbejderparti. Det er ikke noget, jeg forsøger at gøre Venstre til. Det er et faktum, som adskillige vælgeranalyser gennem de seneste ti år har vist – og som medierne ofte har fokuseret på. Mere end halvdelen af LO-medlemmerne har stemt for VK-regeringen ved de to seneste folketingsvalg.

Og det er jeg helt sikker på, at en arbejderromantiker som folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) forlængst har bemærket. Det har formentlig også været årsag til en del frustration, gætter jeg på. Så når Bjarne (29.9.) polemisk spørger mig, om ”Det Nye Venstre” er stald-Venstre eller sushi-Venstre, er svaret såmænd, at Venstre er begge dele - og meget mere. Venstre er både stald, sushi, specialarbejdere, selvstændige, skolefolk, socialpædagoger og studerende. Det Nye Venstre består af en mangeartet og forskelligartet vælgergruppe, der er sammen om et moderne liberalt samfundssyn. Det nye Venstre har for længst lagt klassekamp og forældede modsætninger i det danske samfund bag sig. Og der står vi åbenbart meget langt fra Socialdemokratiet og Bjarne Laustsen, der med sit indlæg bekræfter, at klassekampen og opdelingen af danskerne i arbejderklasse og ikke-arbejderklasse stadig udgør hans verdensbillede. Jeg er også overbevist om, at Det Nye Venstre er meget mere på linje med dagens danskere end Socialdemokratiet. Og det selv om mange mennesker lige nu helt åbenbart er bekymrede over, hvordan kommunalreform, udligningsreform, velfærdsreform og globaliserings-strategi, som Venstre og regeringen har gennemført på meget kort tid, vil påvirke deres hverdag. Det er det, vi ser lige nu. Og det er der ikke noget mærkeligt ved. Det er simpelthen de største og mest komplicerede regnestykker, der er åbne på en og samme tid. Det skal give tvivl, usikkerhed – og utilfredshed. Især i den offentlige sektor. Alligevel rokkes der ikke nævneværdigt ved opbakningen til Venstre og regeringen. Tilliden til Socialdemokratiet er til gengæld fortsat historisk lav. Det næste skridt bliver endnu en reform – en kvalitetsreform, hvor ”hverdagens eksperter” – borgere og offentligt ansatte - sammen med regering, kommuner og regioner skal udvikle en ny formel for fremtidens offentlige sektor. Selv BUPL vil formentlig blive indbudt til at deltage konstruktivt i arbejdet. Danmark har brug for både et dynamisk erhvervsliv og en dynamisk offentlig sektor. Der skal både være fokus på solide vækstbetingelser for erhvervslivet – og fokus på, at vi har en offentlig sektor med stærke kerneydelser. Det ene kan ikke stå alene. Vi skal ikke bare have gode skoler, gode dagsinstitutioner, gode sygehuse og god ældrepleje i morgen og overmorgen – vi skal også have det om fem, ti og 20 år. Vi har brug for en offentlig sektor, der også er en god og attraktiv arbejdsplads. Og vi skal ikke gamble med opsvinget og muligheden for at opnå fuld beskæftigelse. Det må vi allesammen insistere på. Det må vi stå sammen om. Det er jeg også sikker på, at såvel fagbevægelse, erhvervsliv og VK-regeringen fortsat vil stå sammen om i de kommende år. Det er omvendt meget usikkert, hvor Socialdemokratiet står. Foreløbig har S jo meldt sig ud af de fleste af de beslutninger, der har skabt den største beskæftigelse og laveste ledighed i Danmark i en menneskealder. S ved vi ikke, hvor vi har. Sidste år gav Socialdemokratiets formand den i rollen som ”Hårde Helle”, der kaldte statsministeren for en tøsedreng, fordi han afventede Velfærdskommisionens betænkning og ikke kunne matche hendes krav om højere efterlønsalder. Nu er tonen en helt anden. Nu lover den samme S-formand tre milliarder ekstra til kommunerne, når selv socialdemokratiske borgmestre siger, at en milliard ekstra er rigeligt. Selv om Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Nationalbanken anbefaler tilbageholdenhed. Det er jo overbudspolitik. Det lyder som et ekko fra 70’erne. Et ekko fra fortiden. Danskerne skal vælge mellem Det Nye Venstre og Fortidens Socialdemokrati.