Bål bredte sig - igen

EMNER 23. april 2003 08:00

Klokken 14.54 mandag eftermiddag blev Falck i Dronninglund kaldt til brand på Flauenskjoldvej ved Flauenskjold. Der var gået ild i et buskads, der dækkede omkring 300 kvadratmeter. Redningsmandskabet fik dog hurtigt tæmmet flammerne, og ilden nåede derfor ikke at brede sig yderligere. I forbindelse med afbrænding havde et bål bredt sig til den omkringliggende vegetation, der som følge af den seneste tids tørke var meget tør. Stationsleder Peder Mejlvang er efterhånden ved at være træt af de hyppige udrykninger, som Falck bliver sendt af sted til i disse dage, og han har lidt svært ved at forstå, at folk ikke tager advarslerne alvorligt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...