Babayan: Det kan ikke passe

Hobro-spillerne tror dog på overlevelse

Søren Olsson
Edgar Babayan i nærkamp med Benedikt Röcker under kampen i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hobro IK 19. marts 2018 06:23 - Opdateret 21. marts 2018 07:31

FODBOLD: Der var mildest talt dårlig stemning i Hobro-lejren, da holdet søndag måtte erkende, at en god indsats mod Brøndby ikke gav resultat på hverken pointtavle eller i bestræbelserne på at få det bedst mulige udgangspunkt til gruppespillet.

Hobro endte nemlig på Superligaens syvendeplads og får nu hårde kampe mod AGF og Silkeborg i gruppespillets pulje A, mens konkurrenterne, der også tabte søndag har en væsentlig nemmere pulje.

- Jeg er sgu sur, fordi det hele ender, som det gør. Nu har jeg ikke set situationerne, men som jeg hører om kampene, så er man altså nødt til at få kigget på det her. For det kan simpelthen ikke passe, at det kan betale sig at tabe en kamp. Det hører ingen steder hjemme, siger han.

- Men når det så er sagt, så tror jeg ikke, at vi kan rykke ned. Det spiller vi simpelthen for godt til, som vi har set i de seneste tre kampe.

I Brøndby havde han fået chancen som angriber i en noget mere fri rolle, end den han har været vant til på venstrekanten.

- Jeg fik rollen som en helt fri fugl, hvor jeg heller ikke skulle arbejde defensivt, og det passer mig rigtig godt. Jeg tror ikke, at jeg skuffede ham, siger han med henvisning til Thomas Thomasberg.

Kampprogrammet for de seks kampe i gruppespillet lægges i denne uge.

Tema: Hobro IK

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...