Udland

Baby Doc arresteret

Det overvejes om den tilbagevendte eks-diktator skal for retten

PORT-AU-PRINCE:Haitis tidligere diktator Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier er mandag blevet pågrebet af haitiansk politi og ført bort fra det hotel i Port-au-Prince, hvor han har opholdt sig siden sin overraskende tilbagevenden søndag. Den 59-årige Duvalier blev anholdt på sit værelse og eskorteret bort af politiets specialstyrker, oplyser en højtstående regeringsembedsmand Myndighederne i Haiti vil afhøre Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier for at beslutte, om han skal stilles for retten for at have stjålet af kassen under sin regeringstid, oplyser regeringsembedsmand tirsdag. Chefanklager Aristidas Auguste, fredsdommer Gabriel Ambroise og en gruppe af politiets specialstyrker ankom tirsdag til det luksuriøse Hotel Karibe for at pågribe den tidligere diktator. - Han vil blive afhørt, og han skal være til disposition for retsvæsenet, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym, til nyhedsbureauet Reuters Duvalier, som regerede og holdt den karibiske nation i et jerngreb i 15 år, inden han blev styrtet i 1986, vendte overraskende tilbage til sit hjemland søndag. Omkring 10 politifolk trængte sammen med dommeren tirsdag morgen ind på Duvaliers hotelværelse. /ritzau/Reuters