Babyer og forældre svømmer

Svømmeklubben i Aabybro benytter sig nu af en ny mulighed, der er opstået efter renoveringen af byens svømmehal.

Nyt tilbud fra svømmeklubben i Aabybro: babysvømning. Arkivfoto: Bente Poder

Nyt tilbud fra svømmeklubben i Aabybro: babysvømning. Arkivfoto: Bente Poder

Her blev der etableret varmtvandsbassin med 33 grader varmt vand, og derfor kan klubben for første gang tilbyde babysvømning. Lars Bo Hansen, der er formand for klubben - svømmeafdelingen under Aabybro Idrætsforening - fortæller, at instruktører står klar til at tage imod forældre med babyer. Instruktørerne er blevet uddannet hertil gennem Dansk Svømme Union. Undervisningen begynder mandag 6. september. Der vil være undervisning af en halv times varighed mandage samt lørdag formiddage. Babysvømning siges at skabe en særlig nærhed forælder og barn imellem. Samtidigt får barnet stimuleret sine sanser og trænet muskler, balance og koordination. Svømningen skulle endda kunne stimulere fordøjelsen og forbedre barnets søvnmønster.